BLOG

Her finder du nyheder, gode råd, guides samt tips og tricks

Tandretning med helt usynlige skinner

Af: | Tags: | Kommentarer: 0 | marts 2nd, 2015

Det er aldrig for sent, at få rettet sine tænder. Har du gået og tænkt på det længe, men er du ikke lige så vild med tanken om togskinner?

Så er du ikke den eneste. Mange identificerer det at have en bøjle, med noget der hører til ungdommens teenageår. Det har også i en del år været således, at der ikke fandtes et alternativ – men det gør der nu.

Invisalign er en tandreguleringsmetode, som er blevet ekstrem populær indenfor de senere år. Dens usynlige skinner gør den til den foretrukne anbefaling hos tandlægerne, til folk, der ønsker et flottere smil. Invisalign passer med andre ord, perfekt ind i din livsstil og din daglige omgang med andre.

Invisalign-skinner er aftagelige. I modsætning til faste bøjler kan du spise og drikke, hvad du ønsker under behandlingen, ved blot at fjerne skinnerne. Du kan også fjerne skinnerne for at børste tænder og bruge tandtråd, som du normalt ville gøre for at få frisk ånde og opretholde en god mundhygiejne.

Er Invisalign behandlingen smertefuld? Nej.
Nogle kan opleve et mindre midlertidigt ubehag i nogle dage i begyndelsen af hvert nyt behandlingstrin, når de sætter en ny skinne i. Dette er normalt og beskrives typisk som en trykkende fornemmelse. Det er et tegn på, at skinnerne fungerer og flytter tænderne gradvist, så du kan opnå det endelige resultat. Dette ubehag vil typisk forsvinde i løbet af et par dage.

Invisalign retter automatisk tænderne ved hjælp af en række næsten usynlige, aftagelige skinner, der er specialfremstillede til dine tænder, så de er mere behagelige. I takt med at du udskifter skinnerne hver anden uge, vil dine tænder bevæge sig – lidt efter lidt, uge for uge, og gradvist bevæge sig mod den forventede slutposition.

Du kan også se dine virtuelle resultater og din behandlingsplan, inden du selv begynder på behandlingen. Der viser din tandlæge dig, hvordan dine tænder forventes at se ud, når behandlingen er færdig.

Ring til os hvis du har spørgsmål eller vil bestille en tid for at høre nærmere omkring behandlingen.