COVID-19

NY STATUS I FORHOLD TIL COVID-19:

Vi åbner gradvist op igen fra i dag, mandag d. 20 april.

Vi må nu gradvist lukke op for Østerbro TandlægeCenter igen. Det betyder, at du som udgangspunkt igen kan gå til tandlægen. Vores genåbning bygger på nye, midlertidige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. De omfatter blandt andet, at tandlægerne skal følge nogle strenge hygiejniske retningslinjer. At patienter kun må møde op på klinikken, hvis man på forhånd har en telefonisk aftale, og elektronisk tidsbestilling er ikke en mulighed. Der skal også være færre patienter i venteværelset på samme tid og afstand mellem siddepladserne i venteværelset, krav som vi allerede følger.

Alle landets tandlæger har sammen med Sundhedsstyrelsen i lang tid før coronakrisen arbejdet sammen om meget udførlige krav til hygiejnen på klinikkerne for at beskytte patienter og personale. Vi følger således allerede i forvejen nogle strenge hygiejniske retningslinjer. Vi har altid handsker, mundbind og beskyttelsesbriller på.

Vi fortsætter med at følgenedenstående yderligere krav fra sundhuedstyrelsen:

  • Vi har telefonisk konsultation inden vi lader alle patienter få en tid
  • På nuværende tidspunkt må du ikke møde op på klinikken uden forudgående telefonisk aftale/konsultation, og ikke møde op hvis du har nogen former for Covid-19 symptomer (feber, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed eller åndenød).
  • Vi er pålagt yderligere hygiejniske procedurer, som ekstra tid mellem hver patient og ekstra værnemidler.
  • Vi fortsætter med ikke at give hånd
  • Vi arbejder fortsat med visir på samt hovedbeklædning
  • Vi skifter tøj mellem hver patient, eller arbejder i overtrækdragter
  • Der er håndsprit sat frem på hele klinikken
  • Vi beder alle kunder om at komme til aftalte tidspunkt, så ventetiden mindskes
  • Vi på klinikken følger sundhedsstyrelses anvisninger til punkt og prikke og derfor kan det ske, at vi må afvise nogle behandlinger.
  • Vi arbejder færre på klinikken for at eliminere smitterisiko, og vores patienter kan derfor opleve, at blive behandlet af en anden tandlæge/tandplejer end normalt. Dette ændres, når vi – forhåbentlig snart – lukker helt op igen.

Hvis man har symptomer på COVID-19:


Det vil fortsat være sådan, at vi ikke må behandle patienter, hvis man har symptomer på COVID-19, eller hvis man har fået COVID-19. I det tilfælde vil man blive henvist til et sygehus, og kun hvis man har akut behov for tandbehandling. Hvis behandlingen kan vente, kan man blive behandlet hos sin tandlæge, når man har været symptomfri i 48 timer.

Skulle I have spørgsmål i forhold til situationen er I som altid velkommen til at kontakte os på 39 20 23 20 eller på Mail

Pas godt på hinanden derude.

De bedste hilsner

Østerbro TandlægeCenter